Når man køber en måltidskasse, får man oftest levering med i købet. Det betyder, at man ikke behøver bekymre sig om, at man skal huske at hente varene et sted eller endda være hjemme, når de bliver leveret. Så behøver man kun komme hjem til en isoleret og vandsikker kasse med friske råvarer og tilhørende inspirerende opskrifter til aftensmaden indeni.
Hvad enten man får måltidskassen leveret hjem til sig af udbyderens egen leverandør eller Post Danmark, så er pakken altid sikret. På en måde, så der ikke kommer vand ind i kassen, hvis det regner. Og maden ikke bliver dårlig, selvom der er varmt uden for. Man kan derfor trygt få kassen leveret på dørtrinet, selvom man ikke er hjemme til at tage imod den.
Levering af måltidskasser – egne leverandører
Hos mange udbydere sker levering af måltidskasser med deres egne leverandører, der kører ud og leverer måltidskasserne på dit dørtrin. Her kan du også typisk skrive, hvor henne du gerne vil have, at leverandøren skal sætte måltidskassen. Hvad enten det er på dørtrinnet, i carporten eller under halvtaget.
Når udbyderne selv står for levering af måltidskasser, så er det ikke altid, de har mulighed for at levere i hele Danmark. Ofte leverer de inden for en del af Danmark. Men der findes mange udbydere af måltidskasser i Danmark efterhånden, så man skal nok kunne finde nogen, der leverer til ens dørtrin.
Læg desuden mærke til, om der kun leveres én bestemt dag på ugen. Dette er vigtigt, hvis du helst ser at leveringen sker på specifikke ugedage.
Levering af måltidskasser med Post Danmark
Nogle udbydere har ikke selv deres egne leverandører, men har i stedet en aftale med eksempelvis Post Danmark om levering af måltidskasser. Fordelen ved at Post Danmark leverer måltidskasserne hjem til dig er, at du ofte kan bestemme, hvilken hverdag du ønsker at få leveret måltidskassen på.
Når Post Danmark leverer, er det heller ikke nødvendigt at være hjemme og tage imod måltidskassen. Det er dog ikke altid muligt, man kan komme med en præference for, hvorhenne de skal stille måltidskassen henne. Hvis man for eksempel ikke ønsker, at den skal stå lige uden for døren, men hellere inde i et værksted eller andet. Dette plejer dog ikke at være et problem da Post Danmark har god erfaring med denne type af leveringer også.